I det fynske folks tjeneste

Bulldogs-talent vender tilbage

19-årige Mikkel Ankjær Nielsen forlader sin svenske klub før tid og vender tilbage til Odense Bulldogs? ligahold.

Mikkel Ankjær Nielsen fik chancen i den sydsvenske klub Olofströms IK i den svenske 1. division efter sidste sæson.

Men det er ikke gået som håbet og i sidste uge opsagde han sin kontrakt med klubben.

I stedet har han mandag skrevet kontrakt med barndomsklubben, Odense Bulldogs.

Trods sin unge alder har Mikkel Ankjær Nielsen allerede tre Bulldogs-sæsoner og 152 kampe bag sig.

Håbet er, at papirsagerne i Dansk Ishockey Union går i orden, så Mikkel Ankjær Nielsen kan være med næste tirsdag mod Aalborg Pirates.

Ved du noget? Så send os et tip