Bulldogs udsolgt

Billetsalget til OIKs femte finalekamp mod Herning tirsdag er stoppet. Næsten alle billetter er revet væk.

På sin hjemmeside lufter OIK dog muligheden for at enkelte billetter bliver ledige i døren umiddelbart før kampstart klokken 19.00 tirsdag.

Den femte finalekamp kan blive den, hvor Bulldogs tager DM-guld for første gang i klubbens historie.

Fynboerne fører med tre vundne ud af fire finaler. Får de den fjerde sejr, er guldet hjemme, da der spilles bedst af syv kampe.

Odense Isstadion kan tage knap 3200 tilskuere.

Oversigt

    Oversigt