I det fynske folks tjeneste

Bulldogs vil have revanche

Skøjterne skal slibes for at ishockeyspillerne fra Odense kan komme igen. Fredag aften blev det til nederlag mod Sønderjyske, men allerede lørdag er der mulighed for revanche, når de to hold mødes igen.

Lørdag klokken 19 tager Odense Bulldogs imod Sønderjyske på hjemmebane med planerne om at vaske gårsdagens nederlag til sønderjyderne af sig. Her tabte Bulldogs 3-5 til Sønderjyske.

U20-trioen Martin Larsen, Rasmus Lyø og Mikkel Ankjær Nielsen var igen med i truppen efter de er vendt hjem fra deres succesfulde VM-tur til polske Sanok. Her blev de verdensmestre på anden klasse, da de med det danske U20-landshold vandt Division 1-VM. Og fredag fandt Mikkel Ankjær Nielsen også vej til netmaskerne igen.

Kampen i tal

SønderjyskE-Odense 5-3 (2-1, 3-0, 0-2)

Mål: 1-0 Brent Walton, 2-0 Jason Walters, 2-1 Rasmus Bjerrum, 3-1 Daniel

Galbraith, 4-1 Cory Quirk, 5-1 Thomas Spelling, 5-2 Niklas Enberg, 5-3 Mikkel Ankjær Nielsen

Udvisninger: SønderjyskE 3 x 2 min., Odense 4 x 2 min.

Tilskuere: 3.271.

Læs mere om aftenens kamp her hos Bulldogs

Ved du noget? Så send os et tip