I det fynske folks tjeneste

Bump gør vej farlig

Bilister kører ind på cykelstien for at undgå bumpet på Faaborgvej

Tre nye såkaldte rumlefelter på Faaborgvej nær Hvidkilde gods udenfor Svendborg er lavet sådan, at det skaber farlige situationer. For eksempel kører bilister op på cykelstien for at undgå bumpet. [size=2][/size]

De tre nye såkaldte rumlefelter betyder, at der inden for en kort strækning på Fåborgvej nu er fire bump.

Det er vejdirektoratet, der for kort tid siden har etableret bumpene.

Hensigten er at sænke farten og dermed begrænse risikoen for uheld.

Men Svendborg Kommune har nu henvendt sig til Vejdirektoratet og gjort opmærksom på, at bumpene ikke passer til den hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, der må køres med på strækningen.

I løbet af den halve time, TV 2/FYN filmede på stedet, førte de nye vejbump til adskillige farlige situationer.

Hele 9 bilister kørte delvist ud på cykelstien for at undgå bumpene, to motorcykler kørte helt ind på cykelstien, og det gjorde 8 bilister også.

Og to biler kørte endda helt over i den forkerte vejbane. Altså 21 tilfælde af farlig kørsel på en halv time.

De mange farlige situationer får nu vejdirektoratet til at kigge nærmere på rumlefelterne.

Ved du noget? Så send os et tip