I det fynske folks tjeneste

Bunkeuheld på Fynske Motorvej

00:57

Fem ulykker næsten samtidig gav massiv kø på Fynske Motorvej søndag over middag

Fem ulykker næsten samtidig gav massiv kø på Fynske Motorvej Foto: Mille Stilbjerg Dyhr

1 af 2

Mere end 10 biler var søndag over middag involveret i i alt fem ulykker på Fynske Motorvej. En person er kommet alvorligt til skade.

Opdatering: En 30-årig mand fik lårben- og hofteskader, da han blev påkørt i en af ulykkerne på Fynske Motorvej. Han stod ud af sin bil for at advare andre bilister om, at det var meget glat og blev ramt af en bilist, der mistede herredømmet i det glatte føre, oplyser Fyns Politi.

Fyns Politi meddelte på Twitter, at begge motorvejsspor i østgående retning var ryddet klokken 14.30.

På strækningen mellem motorvejsafkørsel 55 ved Aarup til afkørsel 53 Blommenslyst skete der over middag fem ulykker med mere end 10 biler involveret næsten samtidig, oplyser Fyns Politi.

Selvom et spor var farbart, opstod der kø efter de fem næsten samtidige ulykker

Til gengæld er der ingen tvivl om, at årsagen til ulykkerne er en kombination af, at der er faldet sne, som er blevet kørt til spejlglat såkaldt sort is, og så kører folk for stærkt, oplyser vagtchefen.

Motorvejen vil blive lukket kortvarigt ved afkørsel 55, så politiet anbefaler, at bilisterne kører fra dér og på igen ved afkørsel 53.

De mange ulykker har som altid medført massiv kø.

Myndighederne var nødsaget til at lukke motorvejen kortvarigt

Ved du noget? Så send os et tip