BUPL-formand fik trusselsbrev

Formanden for BUPL på Fyn, Lisbeth Schmidt Jespersen, har modtaget et anonymt trusselsbrev fra såkaldte \"mange utilfredse medlemmer på Fyn\". I brevet står der blandt andet:\"Du er en belastning vores fagforening BUPL på Fyn. Træk dig omgående som formand, før du gør mere skade\".

-

Formanden for BUPL på Fyn, Lisbeth Schmidt Jespersen, har modtaget et anonymt trusselsbrev fra såkaldte \"mange utilfredse medlemmer på Fyn\".


I brevet står der blandt andet:\"Du er en belastning vores fagforening BUPL på Fyn. Træk dig omgående som formand, før du gør mere skade\".


Det fortæller fagbladet Børn & Unge.


\"Det her er totalt grænseoverskridende. Det er en trussel mod vores ytringsfrihed og demokratiet, når man bruger sådan nogle metodet\", siger Lisbeth Schmidt Jespersen om sagen.


Utilfredse med Attac-medlemskab


Angiveligt er brevsenderne utilfredse med, at BUPL-formanden er medlem af græsrodsorganisationen Attac.


\"Nu er det sgu nok. Vi er ligeglade med hvad du mener om Attac eller andet ekstremt venstrefløjspis, men du skal ikke udtale dig på vegne af vores fagforening\", står der blandt andet i trusselsbrevet.


Kyllingeagtigt


Lisbeth Schmidt Jespersen afviser kritikken og siger, at hun kun er menigt medlem, og at hun ikke udtaler sig i Attac-sammenhænge som BUPL-formand, men som almindeligt medlem.


\"Jeg synes det er kyllingeagtigt og uanstændigt at sende et brev af den her kaliber uden at underskrive sig\", siger hun til fagbladet.


 

Oversigt

    Oversigt