Burgerkrig i Nyborg: Stem her på din favoritburger

Amerikansk burgerkæde tager kampen op mod Burger King og McDonald’s ved motorvejsafkørslen i Nyborg.

Området omkring motorvejsafkørslen i Nyborg - det sidste stop inden Storebæltsbroen - har i årevis været trafikknudepunkt for bilister, der krydser broen. 

Københavnere, jyder og fynboer benytter afkørslen som et stoppested for at få tanket op. Og det er ikke kun benzin.

Herunder kan du stemme på din favoritburger, der kan købes ved den nyborgensiske motorvejsafkørsel.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du ikke kan se afstemningen i din browser, kan du klikke her.

Ny stor kæde på vej

Fastfoodkæder som McDonald’s, Burger King og Sunset Boulevard har placeret sig strategisk tæt på motorvejen i håb om at kapre sultne kunder.

I 2018 åbner endnu en amerikansk burgerkæde en restaurant lige ved motorvejen. Carl’s Jr. vil åbne en restaurant nord for Fynske Motorvej - mindre end 500 meter fra konkurrenterne.

Dermed bliver konkurrencen om danskernes burgerkroner endnu en gang intensiveret.

Inden Storebæltsbroen blev bygget, benyttede mange bilister sig af restauranterne tæt på færgelejet i Nyborg, mens de ventede på storebæltsfærgerne. 

Efter Storebæltsbroen åbnede i 1998, har tusindvis af bilister dagligt benyttet sig af burgerkæderne på vej over Storebælt. Når broen lukker, betyder det ofte også massiv kø på de amerikanske kæder. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Oversigt

    Oversigt