Bus med børn forulykket

En skolebus kørte tirsdag eftermiddag galt ved Jullerup mellem Odense og Bogense. De 12 børn, der var passagerer i bussen slap uskadte, men chaufføren blev alvorligt kvæstet ved ulykken.

-

En skolebus kørte tirsdag eftermiddag galt ved Jullerup mellem Odense og Bogense. De 12 børn, der var passagerer i bussen slap uskadte, men chaufføren blev alvorligt kvæstet ved ulykken.

Ulykken skete på Jullerupvej kl. ca. 14.30. Ifølge Falck skete ulykken i et T-kryds, hvor bussen fra Særslev Skole i stedet for at dreje var kørt lige ud og var ramlet ind i gavlen af et hus.

Chaufføren måtte skæres fri efter sammenstødet med huset, og han er hårdt kvæstet blevet kørt til Odense Universitetshospital.

Politiet jagtede kort efter ulykken en anden bus, der havde samlet børnene op - tilsyneladende uden at kontrollere, om nogen af dem var kommet noget til.

Politiet fandt tirsdag eftermiddag bussen, og alle børnene og deres forældre blev samlet på Skamby Skole og undersøgt. De var chokerede, men uskadte.

Politiet betegner tirsdag aften chaufførens tilstand som kritisk.

Oversigt

    Oversigt