Buschauffør undgår fængsel

Dommen over den kvindelige buschauffør, der sad bag rattet og dræbte en 17-årig dreng i Svendborg, er nu afsagt.

Ulykken skete i september sidste år på rutebilstationen i Svendborg, da en bus i stedet for at bakke pludselig kørte frem og ramte fire mennesker i et venteskur.

Buschaufføren blev af retten i Svendborg kendt skyldig i uagtsomt manddrab og uagtsom grov legemesbeskadigelse. Straffen blev betinget frakendelse af kørekortet i tre år fra dommens afsigelsestidspunkt, samt 20 dagbøder af 250 kr.

Til gengæld blev chaufføren frikendt for særlig hensynsløs kørsel. Det betyder, at kvinden ikke skal betale erstatning til den dræbtes familie.

Efter domsafsigelsen sagde anklager Klaus Holten til TV2/FYN
- Det er vigtigt at forstå, at buschaufføren ikke har kørt ind i de fire mennesker med forsæt. Derfor fik hun så mild en dom i dag" 

Oversigt

    Oversigt