I det fynske folks tjeneste

Buschauffører truer med strejke

Arrivas buschauffører truer med at nedlægge arbejdet, hvis de idømmes en bod for efterårets 14 dage lange ulovlige strejke.

Det er Arriva og Dansk Arbejdsgiverforening, der kræver, at chaufførerne i Arbejdsretten bliver idømt en bod på 65 kroner for hver time de har strejket. En bod ud over den løn, chaufførerne blev trukket for.
Det skriver Fyns Amts Avis onsdag.

3F kræver frifindelse

- Det er klart, at hvis buschaufførerne taber i Arbejdsretten, kan vi ikke garantere for ro på arbejdspladsen, siger faglig sekretær Steen Jespersen fra 3F Sydfyn til avisen.

3F?s Transportgruppe stiller som modkrav, at chaufførerne frifindes og skal have udbetalt løn i strejkeperioden. Fagforeningen argumenterer med, at strejken skyldtes den alt for stramme køreplan, der blev introduceret i august sidste år.

- Køreplanen var stressende og til fare for såvel chaufførernes som passagerernes liv og helbred, siger Steen Jespersen til Fyns Amts Avis.