I det fynske folks tjeneste

Buskonflikt dyr for Arriva

To uger med chaufførstrejke og aflyste busafgange har hidtil kostet Arriva godt 10 millioner kroner.

Det viser beregninger, som Fyens Stiftstidende har foretaget med udgangspunkt til kontrakten mellem Fynbus og Arriva.

Kontrakten mellem Arriva og Fynbus fastlægger at Arriva ikke have betaling for de kørselstimer, der ikke bliver udført. Dertil kommer, at Arriva skal betale en bod for hver ikke udført kørselstime.

Med et gennemsnit på 25 aflyste afgange om dagen, løber det op i mellem 84.000 og 100.000 kroner om dagen. Det er omkring 2,5 millioner kroner i perioden frem til 2. oktober.

Dertil kommer 14 dages strejke, hvor Fynbus slipper for at betale i omegnen af otte millioner kroner.

FynBus vil ikke kommentere om selskabet vil kompensere, fordi køreplanerne er en del af årsagen til den ustabile busdrift.

- Foreløbig koncentrerer vi os om at få gjort busdriften stabil - så må vi se på det andet senere, siger Fynbus' bestyrelsesformand, Steen Møller.