I det fynske folks tjeneste

Buskonflikt i hårdknude

De strejkende bybuschauffører i Odense skal ikke forvente en løsning af deres konflikt, før de går på arbejde igen. Det siger trafikchef hos Odense Bybusser, Peter Justesen til TV2/Fyn. Chaufførernes to tillidsfolk Henrik Hansen (SID) og Niels Christensen (FOA) sidder onsdag formiddag til møde med ledelsen, men intet tyder på, at konflikten bliver løst.

-

De strejkende bybuschauffører i Odense skal ikke forvente en løsning af deres konflikt, før de går på arbejde igen.
Det siger trafikchef hos Odense Bybusser, Peter Justesen til TV2/Fyn.

Chaufførernes to tillidsfolk Henrik Hansen (SID) og Niels Christensen (FOA) sidder onsdag formiddag til møde med ledelsen, men intet tyder på, at konflikten bliver løst.

Ingen arbejde ingen dialog
\"Hvis de går i arbejde igen, vil vi gerne diskutere, hvad der kan gøres, men så længe de fortsætter arbejdsnedlæggelsen, kommer der ikke noget udspil fra os\", siger Peter Justesen.

Chaufførerne har til gengæld meddelt, at de ikke ønsker at gå i arbejde, så længe ledelsen ikke vil se på deres krav om at få kørefri pauser i arbejdsdagen.

Køreplan kan ikke ændres
Trafikchef Peter Justesen siger, at det rent teknisk er umuligt at nå at ændre sommerkøreplanen, fordi den kun fortsætter yderligere fire uger.

Arbejdsnedlæggelsen, der startede onsdag morgen efter et stormøde blandt chaufførerne sent tirsdag er ulovlig, og er startet, fordi chaufførerne føler sig pressede i den nye sommerkøreplan, der trådte i kraft den 23. juni.

Ved du noget? Så send os et tip