I det fynske folks tjeneste

Buskonflikt kan føre til fyringer

Strejken blandt bybuschaufførerne i Odense koster Bytrafikken mange penge hver eneste dag, og det kan betyde, at Bytrafikken bliver nød til at foretage indskrænkninger i personalet. Det siger Trafikchef Peter Justesen.

-

Strejken blandt bybuschaufførerne i Odense koster Bytrafikken mange penge hver eneste dag, og det kan betyde, at Bytrafikken bliver nød til at foretage indskrænkninger i personalet. Det siger Trafikchef Peter Justesen.


Strejken kan koste jobs hos Odense Bytrafik

De 180 strejkende chauffører i Odense Bytrafik bliver nu truet med fyringer i fremtiden. Konflikten betyder at Bytrafikken får færre indtægter end der er budgetteret med, og det kan få konsekvenser, når arbejdsnedlæggelsen er slut.

 - Det må vi kompensere for ved at mindske vores omkostninger, og det kan få konsekvenser i stil med, at vi må producere lidt mindre fremover og derfor måske får et mindre behov for ansatte, siger Peter Justesen til Ritzau.

Chaufførerne startede konflikten i protest mod deres arbejdsmiljø, men nu er hovedkravet, at trafikchef Peter Justesen træder tilbage.

- Det tager jeg ganske afslappet, og jeg har ikke drømt om at trække mig. Jeg har en kontrakt, som løber fire år endnu, og for min del vil jeg da opfylde kontrakten, siger Peter Justesen.

Chaufførerne holder fagligt møde fredag morgen kl. 6, hvor de vil beslutte om arbejdsnedlæggelsen skal fortsætte.

Ved du noget? Så send os et tip