Butikschef om gastyveri: Byggemarkeder er hårdt ramt

Tyve har i weekenden stjålet gasflasker for 30.000 kroner i Stark i Middelfart, og det er ifølge butikkens chef ikke en sjældent syn.

Det sker ifølge Henning Højgaard, der er butikschef i Stark i Middelfart, alt for ofte, at tyve stikker af med gasflasker fra landets byggemarkeder.

I weekenden skete det i hans egen butik på Lollandsvej, hvor mellem 30 og 40 gasflasker til en værdi af 30.000 kroner blev stjålet.

Stark har flere gange før fået stjålet gas, og derfor var gasburene aflåst, og der var stillet paller fyldt med tungt træ foran dem. Selv pladsens videoovervågning har ikke skræmt gerningsmændene væk, der i stedet vendte kameraerne væk fra tyveriet. 

Tyvene har skaffet sig adgang til byggemarkedet ved at klippe hegnet ud mod Bogensevej op. Efterfølgende har Starks medarbejdere sikret hegnet.
Tyvene har skaffet sig adgang til byggemarkedet ved at klippe hegnet ud mod Bogensevej op. Efterfølgende har Starks medarbejdere sikret hegnet.
Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Gasburet er blevet klippet op, og tyvene har stjålet 30-40 gasflasker. Hver flaske vejer 11 kilo.
Gasburet er blevet klippet op, og tyvene har stjålet 30-40 gasflasker. Hver flaske vejer 11 kilo.
Foto: Camilla Bøgeholt Lund

- Vi har prøvet det før, og det er et generelt problem for hele trælastbrancen, at de bryder ind. Det er på tværs af kæderne, men Stark har været hårdt ramt, fortæller Henning Højgaard.  

Planlagt tyveri 

Butikschefen mener endda, at tyvene har rekognosceret området, inden tyveriet fandt sted.  

- Det er nogen, der har været og kigget terrænet an, inden de er kommet ind. De har været her i åbningstiden og været rundt og se, hvordan de kunne komme rundt, og hvor overvågningskameraerne sidder. Det er ikke noget, der bare lige er en impuls.

- Det her har taget en halv time til tre kvarter. Alene at flytte alt det træ for at komem ind til gassen er jo i og for sig arbejdskrævende nok, fortæller Henning Højgaard.

Hvem har set tyvene?

Han håber, at nogle har set tyvene.

- De har klippet hul i vores hegn til Bogensevej - en meget befærdet vej. Der må være nogen, der har set en eller anden bil, der har læsset gasflasker. 

Tyveriet fandt sted mellem lørdag klokken 14.30 og søndag morgen.

På grund af eksplosionsfare skal gasflaskerne opbebares i bure udendørs, og Stark eller andre byggemarkeder kan derfor ikke køre gasflaskerne ind i varehuset uden for åbningstiden. 

 

Oversigt

    Oversigt