Byg Til Vækst får unge i arbejde

De ti fynske kommuneres samarbejde i Byg Til Vækst giver nu resultater - flere unge har fået en praktikplads i byggebranchen.

Korsløkkeparken i det østlige Odense bliver lige nu renoveret for mere end en milliard kroner. I den forbindelse er flere unge kommet i arbejde.

Det sker som et led i projektet Byg til Vækst, der er et samarbejde mellem de fynske kommuner og bygherrerne. En af målsætninger er, at de mange anlægsprojekter skal være med til at skubbe unge i gang, og nu er det i hvert fald lykkedes i Korsløkkeparken i Odense.

I forbindelse med byggeprojektet er lokale unge kommet i erhvervspraktik, og flere af dem har også fået en lærerplads.

- Jeg syns, det er meget spændende at prøve noget forskelligt. Det er ikke noget, jeg har prøvet før, så jeg er glad for det, lyder de fra murerlærlingen, Abdi Awil Ali.

Byg til Vækst er finasieret af både kommunale og statslige midler - og derfor var det en glad By og Boligminister, Carsten Hansen, der mandag besøgte byggeriet i Korsløkkeparken.

- Her går man simpelthen ud og aktivt tager fat i de unge i området og siger "er der nogen af jer, der kunne tænke sig at komme til at lære at bygge?" og det er helt unikt, siger han.

Oversigt

    Oversigt