I det fynske folks tjeneste

Byger, dis og tåge fra morgenstunden – men senere slår vejret om

Onsdagen starter grå og våd, men senere kan det blive ganske fint vejr med opklaring fra vest.

I går kom vinden – og med den regnen – fra øst, men onsdag har vinden ændret retning, så den nu kommer fra vest. Det ændrer også på vejrtypen i løbet af dagen. Foto: Axel Schütt / Ritzau Scanpix

Der er fortsat byger og dis i luften over Fyn efter tirsdagens fugtige vejr, og flere steder vil det onsdag morgen fortsat være tåget.

Men der er også gode tegn på, at det kan ændre sig i løbet af dagen.

- I hvert fald når vi kommer ud på den midterste del af eftermiddagen, så er bygerne forsvundet, og det ligner tørvejr – i hvert fald i den sidste del af eftermiddagen, siger TV 2 Vejrets Thomas Mørk.

Læs også Tæt tåge over Storebælt: Risiko for tordenbyger og lokale skybrud på Fyn

I går kom vinden – og sammen med den regnen – fra øst, men onsdag har vinden ændret retning, så den nu kommer fra vest. Det ændrer også på vejrtypen i løbet af dagen.

- Det er lidt tørrere luft, der kommer ind helt ude fra Nordsøen. Det betyder, at opklaringen breder sig. Først fra Middelfart henover Odense og efterhånden også helt til Nyborg og storebæltskanten, siger vejrværten.

Opklaringen betyder, at onsdagen kan ende med ganske hæderligt vejr og en 14-15 graders varme.

Også i aften vil der være mulighed for sol, og natten til torsdag vil der for det meste være klart vejr over Fyn.

00:53 Luk video