I det fynske folks tjeneste

Byggeboom: Thorborg køber for 300 millioner ved SDU

Første spadestik på 67 ungdomsboliger i dag ved Cortex Park

Byggeriet buldrer afsted i Odense i øjeblikket.

I dag blev der taget første spadestik til 67 to-værelses-boliger i Cortex Park.

Bygherren er Amstrup & Baggesen, der samtidig gør plads til et 1000 kvadratmeter stort Netto i stueetagen.

Når byggeriet, der løber op i en samlet anlægssum på 90 millioner kroner, er færdigt, overdrages det til erhvervsmanden Niels Thorborgs ejendomsselskab.

Han køber også de to ejendomme og 160 lejligheder i forskellige størrelser, som Humlebo Gruppen opfører ved siden af byggeriet - her er byggesummen cirka 200 millioner kroner, oplyser Amstrup & Baggesen.

Bag ved Videnbyen i Cortex Park er endnu et byggeri i øvrigt i gang. Det er håndboldklubben HC Odense, der opfører 96 lejligheder.

Her placeres det nye byggeri ved Cortex Park.

Ved du noget? Så send os et tip