Byggegrunde for dyre i Odense

Salget af byggegrunde i Odense Kommune går trægt, og nu sætter kommunen prisen ned på 14 parceller i Højby. Men grundpriserne er stadig alt for høje, siger et ungt par, der nu overvejer at bygge hus i en af nabokommunerne.

Odense kommune vil gerne have gang i salget af byggegrunde - og forsøger nu at komme køberne i møde ved at sænke prisen på en række byggegrunde med 100.000 kroner.

Men - man kan kun få rabatten, hvis man bygger miljøvenligt.

En af de familier der er klar til at bygge nyt hus er Heidi og Jimmi Røldal.

Tegningerne til drømmehuset er klar, finansieringen på plads. Nu mangler Jimi og Heidi kun en byggegrund. Men et nedslag på 100.000 kroner er ikke nok.

- Det er ikke interessant i forhold til at det øvrige boligmarked er faldet med 30 procent, siger Jimmi Røldal, der istedet overvejer at købe grund uden for Odense Kommne.

Men rådmand Jan Boye, Kons., afviser at sætte prisen yderligere ned.

- Vi mener,m at prisen remmer det marked vi har lige nu, siger rådmand Jan Boye.

Oversigt

    Oversigt