I det fynske folks tjeneste

Byggerier skal skabe vækst

02:02

1 af 2

Region Syddanmark vedtager vækstpakke, der fremskynder bygge- og anlægsarbejder og skaber arbejdspladser. Det første spadestik tages til efteråret.

Forretningsudvalget i region Syddanmark er blevet enige om at fremrykke en række store byggeprojekter i det syddanske med to-tre år. Det sker for at skabe vækst og arbejdspladser i lokalområderne. De første spadestik tages til efteråret.

Regionen har udpeget seks projekter, heriblandt bygning en ny akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus, en renovering af og opførelse af et nyt parkeringshus ved Odense Universitetshospital.

Vækstpakken kommer til at koste knap en milliard kroner, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

- I krisetider skal man ikke være bange for at handle. Vi skal turde dreje på de hjul, der kan sætte de rigtig store hjul i gang. Vores vækstpakke vil kunne mærkes i det syddanske og forplante sig som ringe i vandet i lokalområderne, siger regionsformand Carl Holst (V).

En af de helt store poster er samlingen af psykiatrien i Aabenraa ved det bestående sygehus. Behandlingen af psykiatriske patienter sker i øjeblikket Augustenborg og Haderslev. Det psykiatriske sygehus ventes at stå færdig i 2013.

Regionen investerer også i en række fælles it-systemer på sundhedsområdet og i energispareløsninger i regionens bygninger.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.