Byråd beslutter sluseprojekt trods protester

Kerteminde Byråd besluttede torsdag aften at sikre byen og kommunen mod stormflod. Det sker trods protester fra en stor gruppe borgere.

Kerteminde Byråd har besluttet at sikre byen og kommunen mod stormflod med en sluse. Sluse skal spærre for vandgennemstrømning i havneindløbet, og dermed forhindre oversvømmelse af de lavereliggende dele af Kerteminde by.

Udover slusen skal der langs Marinaen opføres en højvandsmur, og langs Sydstranden forhøjes et eksisterende dige med en halv meter.

Den samlede pris bliver på 43 millioner kroner, hvoraf de i alt omkring 1200 lodsejere, som får gavn af højvandsikringen, selv skal betale cirka 40 procent af udgifterne.

Protester fra borgere

Men en del af lodsejerne er stærkt imod projektet. De frygter, at de kommer til at hænge på en stor regning, hvis udgifterne til højvandsikringen løber løbsk for det private sluselaug, som i sidste ende skal sidde med ansvaret for at gennemføre kystsikringen.  Desuden mener de, at højvandssikring er en offentlig opgave.

- Vi borgere, der bliver pålagt at være med i sluselauget,  står for anlæg , drift og vedligeholdelse af slusen nu og i al evighed. Og det vil sige, at vi risikerer at hænge på regningen, hvis økonomien løber løbsk, siger Iben Høj  fra Kerteminde, der er en af de beboere, der protesterer mod planerne om en sluse til 43 millioner kroner.

Kerteminde byråd har besluttet, at kommunen skal have en sluse, men lodsejerne, der skal betale en del af prisen, er utilfredse med beslutningen.

Byrådet forsøgte at imødekomme kritikken ved at beslutte, at sagen skulle i byrådet igen, hvis anlægsudgiften løber op over de budgetterede 43 millioner kroner.

- Vi sætter en maksgrænse på de 43 millioner kroner, og bliver udbuddet dyrere, så sætter byrådet projektet på hold,  siger formand for teknik- og miljøudvalget Jesper Hempler, SF.

- Vi sætter en maksgrænse på de 43 millioner kroner, og bliver udbuddet dyrere, så sætter byrådet projektet på hold,  siger formand for teknik- og miljøudvalget Jesper Hempler, SF.
Her skal slusen anlægges
Her skal slusen anlægges
Foto: Grafik TV 2/FYN

Oversigt

    Oversigt