I det fynske folks tjeneste

Byrådsmedlem i Nyborg: - Lumre kommentarer er med et glimt i øjet

Kvindeligt byrådsmedlem genkender ikke sin kollegas billede af, at unge kvinder i dansk politik får ”klask i røven” og ”du knalder dig til tops”-kommentarer.

Sonja Marie Jensen (S) kritiserer i et interview med TV 2/FYN sine mandlige kollegaer for sexchikane ved at give hende ”klask i røven” og ”du knalder dig til tops”-kommentarer.

Hendes kvindelige kollega i byrådet, Camilla Noble, der også er medlem af Socialdemokratiet, genkender ikke det billede, som partifællen beskriver. 

Læs også Kritiserer byrådskollegaer for sexchikane: - Du knalder dig til tops

- Det er ikke et billede, jeg kan genkende. I en mandeverden er mænd, som mænd er, og der kan da godt falde kommentarer, men så er det med et glimt i øjet, siger Camilla Noble til TV 2/FYN.

Sexchikane er ikke udbredt

Den socialdemokratiske byrådspolitiker har ikke selv oplevet sexchikane på jobbet.

- Nej, ikke hvad jeg mindes om. Det er ikke noget, jeg oplever udbredt, forsikrer hun.

 Hun har heller ikke set Sonja Marie Jensen blive klappet bagi af en mandlig byrådskollega.

I en mandeverden er mænd, som mænd er, og der kan da godt falde kommentarer, men så er det med et glimt i øjet.

Camilla Noble

- Nej, jeg kan ikke konkret huske det. Jeg har i hvert fald ikke bidt mærke i det. Og jeg synes, at hendes indlæg skaber et billede, som ikke er retvisende for kvinder i politik. Men måske ser jeg mere gennem fingre med de ting, der er af lummer karakter, fordi jeg også privat arbejder i en mandeverden, fortæller Camilla Noble.

Knalde sig til tops

Sonja Marie Jensen ser det som et problem, at unge kvinder ikke kan være i dansk politik på grund af de mange sexistiske kommentarer.

- Jeg skal stå model til et klask i røven og til at få at vide, at jeg knalder mig til tops. Jeg skal stå model til, at folk skal diktere, at jeg skal have mig en uddannelse eller nogle børn, før jeg har en berettigelse til at udtale mig politisk, hvilket jeg synes er dybt godnat, siger Sonja Marie Jensen til TV 2/FYN.

- ”Du knalder dig til tops” er en kommentar, jeg ofte hører både fra partikammerater og politiske modstandere, fortæller byrådspolitikeren.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.