Byråd skal tage stilling til telefonregning på 62,50 kroner

Kerteminde Byråd har en af de helt tunge sager på dagsordenen til torsdagens byrådsmøde. En telefonregning på 62,50 kr. fra Simon Moos A/S Kloakservice er punkt nummer 6 på listen.

-

Kerteminde Byråd har en af de helt tunge sager på dagsordenen til torsdagens byrådsmøde.


En telefonregning på 62,50 kr. fra Simon Moos A/S Kloakservice er punkt nummer 6 på listen.


\"Det kan godt virke lidt malplaceret at et byråd skal tage beslutning om sådan noget. Det kan jeg kun være enig i\", siger den konservative borgmester Else Møller fra Kerteminde.


27 opkald


Baggrunden for byrådets \"store\" opgave er, at 25 ejendomme i kommunen bad Simon Moos A/S Kloakservice om at komme igen lidt senere, da han efter aftale med kommunen skulle tømme deres septiktanke.


Ejerne af septiktankene ønskede at få besked fra firmaet om, hvornår tankene så ville blive tømt. Og det krævede at Simon Moos foretog ialt 27 opkald til en pris af 62,50 kroner. Derudover skulle firmaet også have 531,25 kroner for at tømme septiktanke udenfor ruten.


Godkendt af økonomiudvalget


\"Og fordi der er tale om en takstændring, så skal vi altså godkende det i byrådet\", siger Else Møller, der fortæller, at det slet ikke er så usædvanligt at politikerne skal tage stilling til så små beløb.


Økonomiudvalget har godkendt ændringen - dog med den tilføjelse, at teksten skal ændres fra \"telefonopringning\" til \"tidsbestilling\".......!

Oversigt

    Oversigt