Byrådsmedlem dømt

75-årige Tage Kiltang Bartholin (DF), der sidder i byrådet i Haarby, har fået kørekortet frakendt betinget og en bøde på 1500 kroner. Tage Kiltang Bartholin blev dømt for at have tilsidesat væsentlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

Er også erhvervschauffør

Årsagen er en køretur han foretog i november. Han overtrådte sin vigepligt, hvilket betød at en anden bil med fire unge endte i autoværnet. Tage Kiltang Bartholin er samtidig erhvervschauffør, og det agter han at fortsætte med, hvis han består sin generhvervelses-køreprøve. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt