Café mod ensomhed

En ny café for ældre i Bolbro, der modtager hjemmehjælp skal hindre dem i at blive ensomme.

Røde Kors og hjemmeplejen i Odense opretter et cafétilbud på Egmont Plejecenter i Bolbro for ældre.

Frivillige fra Røde Kors skal sørge for, at de ældre føler sig godt tilpas ved at få snakken igang, servere kaffe og måske synge en fællessang.

Caféen er målrettet ældre, der har svært ved at opsøge andre tilbud på egen hånd.

Håbet er at forebygge ensomhed blandt de ældre.

- Vi har desværre ikke besøgsvenner nok til alle de ensomme ældre. Caféen er en oplagt mulighed for at samle flere på et sted. Det kan også knytte nye venskaber mellem dem, siger formanden for Røde Kors i Odense, Lajla Hallundbæk.

Hjemmehjælpere kender de ældre

Røde Kors samarbejder med hjemmeplejen, som kender de ældre, og ved hvem der har behov for selskab.

Desuden kan hjemmeplejen benytte sig af de såkaldte omsorgstimer til at ledsage de ældre hen på caféen.

Caféen åbner første gang onsdag d. 6. juli.

Oversigt

    Oversigt