Røveri: Mand med pistol stak muligvis af i hvid VW Caddy

Mand i 20'erne begik i aftes røveri mod en café i Middelfart. Han slap af sted med et ukendt pengebeløb.

Opdateret klokken 10.00

En mand i 20'erne slap af sted med et endnu ukendt pengebeløb, da han med en pistol begik røveri mod Café Razz i Middelfart.

Røveriet blev begået klokken 22.38. Han er muligvis blevet set sætte sig ind i en hvid bil, som kørte fra stedet. Bilen er formentlig en VW Caddy, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Erik Skov, til TV2/FYN.

Fyns Politi beskriver manden som dansk af udseende. Han er i 20'erne og spinkel af bygning. Han var iført en sort jakke med en grå hættetrøje indenunder samt sorte bukser og sorte sko.

Fyns Politi opfordrer alle, der måtte have set noget, til at henvende sig på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt