Caféejer på Ærø anmeldt for "racistisk" logo

Et logo fra en café på Ærø med en sort dreng er racistisk, mener anmelderen, der føler sig krænket.

Caféejer Claus Hattesen i Ærøskøbing er blevet anmeldt for racisme på grund af Café Aromas logo. Anmelderen føler sig krænket, fordi han mener, det er en nedværdigende fremstilling af sorte. Det skriver Fyns Amts Avis.

Logoet forestiller en sort dreng med store røde læber kun iført trusser, halskæde, ørering og et spyd ved hånden. 

Ifølge avisen er anmelderen Opawel Kore. Han bor på Ærø, men kommer oprindeligt fra Elfenbenskysten, hvor mange afrikanere stadig lever under ringe forhold, selv om slaveriet er ophørt. Han føler sig krænket over plakaten og logoet, der i hans øjne er racistisk.

- Når man ikke er sort, er det måske meget sjovt. Det minder om dengang, vores forfædre arbejdede med tvang i kaffeplantager, hvor de skulle bære kaffe på hovedet for kolonimesteren, siger Opawel Kore til Fyns Amts Avis. 

Efter hans mening fremstiller logoet sorte på en måde, som minder om slaveri. Han har meldt caféejeren til politiet. Logoet stammer oprindeligt fra en kaffedåse fra Tønder Kafferisteri fra 1950’erne.

Claus Hattesen har ikke ønsket at udtale sig til avisen, men han vil i samråd med sin advokat overveje, om logoet skal ændres.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad mener du? Deltag i afstemningen herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt