Camilla kommer hjem til Århus

Et halvt år med flugt og uvished slutter mandag eftermiddag for den fem-årige pige Camilla fra Odense. Hendes morfar og mormor afleverer pigen til hendes moster i Århus kl. 16. Bedsteforældrene ved endnu ikke, hvornår de igen får lov at se deres barnebarn.

-

Efter at have kørt rundt i Europa på flugt i et halvt år, skal Camilla mandag formiddag ud på sin foreløbige sidste køretur til et nyt hjem. Mandag kl. 16 bliver hun afleveret hos mosteren i Århus.

Omgangssyge
De to familier havde ellers planlagt at udskyde Camillas ankomst til sin nye familie med et par dage, da mosterens familie har omgangssyge.

Men denne udsættelse ville Odense Kommune ikke acceptere, og Erhardt og Grethe Knudsen har nu fået besked på at Camilla skal afleveres mandag.

Plan for samkvem
Camilla er blevet passet af sin mormor og morfar de sidste fire år, da hendes mor har misbrugsproblemer. Men når Erhardt og Grethe Knudsen kl. 16 afleverer Camilla, ved de ikke hvornår de får pigen at se igen.

Odense Kommune skal nemlig først udarbejde en plan for bedsteforældrenes samkvemsret med deres barnebarn.

Oversigt

    Oversigt