Campingvogn og personbil stødt sammen - massiv kø ved dæmning

En person er kørt til OUH efter et sammenstød mellem to personbiler ved Siødæmningen.

På rute 9 Sundbrovej mellem Svendborg og Spodsbjerg er en tysk personbil og en dansk personbil med campingvogn kørt sammen. En person er efterfølgende kørt til OUH. 

- Bilerne kom kørende fra hver sin retning, da den ene fører formentlig mistede herredømmet over køretøjet og stødte ind i den anden, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen fra Fyns Politi. 

Sammenstødet mellem de to biler forårsagede to stærkt beskadigede køretøjer. Oprydningsarbejdet har været i gang hen over middag, men det er netop afsluttet. 

Hvis man skal til Langeland i øjeblikket, kan man dog stadig forvente kø på strækningen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt