Carina Christensen har sovet ud

Det var en træt Carina Christensen, der i går forlod kulturministeriet uden job, men efter at hun "har fået sovet ud efter en lang tur hjem fra Vancouver og et hektisk døgn", er hun klar til nye udfordringer.

Sådan skriver den nu forhenværende kulturminister på sin Facebook-profil, hvor flere også kommer med trøstende og opmuntrende kommentarer til hende.

I aften på TV 2/Fyn klokken 19.30 kan du høre Carina Christensens egen version af dagen i går.

Det var med meget kort varsel, at hun i går blev kaldt hjem fra Vinter OL - hjem til en fyreseddel. Flere medier forsøgte derefter at få Carina Christensens i tale efter hendes exit som minister, men hun forsvandt hurtig hjem til Middelfart, da hun havde overdraget kulturministeriet til sin partifælle Per Stig Møller.

Oversigt

    Oversigt