Carl Holst går imod Lars Løkke

Region Syddanmarks formand Carl Holst går direkte imod sin partiformand og erklærer, at han vil kæmpe til det sidste imod en nedlæggelse af regionerne.

Kun fem år efter oprettelsen kan Region Syddanmark allerede være på vej til at blive nedlagt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer ifølge Berlingske senere i denne uge en plan for lukning af alle landets fem regioner.

Men regionerne overgiver sig ikke uden sværdslag, og selv internt i partiet Venstre bliver der altså kamp til stregen.
 
- Region Syddanmarks interesser, de varetages bedre af folkevalgte i Region Syddanmark, end de bliver varetaget af statslige embedsmænd i København, siger Carl Holst til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt