I det fynske folks tjeneste

Carl Holst næppe den eneste

Sagen om forhenværende forsvarsminister Carl Holst er næppe enestående. Det vurderer forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i kommunal og regional politik Roger Buch

Hans vurdering kommer efter, at en advokat-undersøgelse af Carl Holsts virke i Region Syddanmark har fastslået, at administrationen »generelt var bange for at sige fra over for den daværende regionsrådsformand« i forhold til at udføre opgaver, der mere havde karakter af politisk arbejde for Venstre end regionsopgaver.

- Der foregår det samme i flere regioner og storkommuner, hvor embedsmænd er tæt knyttet til regionsrådsformænd, borgmestre eller rådmænd, og det er dybt problematisk, fordi den type af personlige assistenter eller særlige rådgivere er i dyb modstrid med grundlæggende idealer om, at embedsmand skal være saglige, faglige og objektive, siger Roger Buch.

Det særlige ved Carl Holst-sagen er dog, at han også brugte betroede embedsmænd under en valgkamp.

- Det tror jeg, de fleste embedsmænd ville holde sig for kloge til,  siger Roger Buch.

Når Carl Holst kunne få så meget spillerum i Region Syddanmark, så skyldes det, at kommunalreformen skruede op for især regionsrådsformænds og borgmestres magt i forhold til oppositionen, mener Roger Buch:

- Især regionsrådsformanden har ikke noget modspil, fordi der ikke er andre fuldtidsansatte regionspolitikere.

Gælder også kommunerne

Også i kommunerne er der dog tegn på , at embedsværket har svært ved at sige fra over for magtfulde borgmestres og rådmænds ønsker, påpeger forskningschefen.

Gentagne nedskæringer i kommuner og regioner har samtidig gjort, at de kommunale embedsmænd sidder mere usikkert i deres stillinger, og det påvirker evnen til at sige fra.

Oprustningen af kommunikationen er en anden faktor, der sætter sit præg på embedsværket i regioner og kommuner.

Før i tiden spillede kommunikation ikke en særlig stor rolle i kommuner og regioner, men i dag er det et af politikernes stor interesseområder.

- Kommunikationsoprustningen skaber en politisering af embedsværket. Før var det isoleret til toppen af systemet at tænke i, hvordan borgmesteren og ministeren gerne vil have det, men signalerne bliver sendt nedad, og den enkelte prøver også at tænke i samme baner for at være en dygtig medarbejder. Det kan gå ud over, hvad der er det sagligt og fagligt mest korrekte, siger Roger Buch, der mener, at løsningen er at se på oppositionens og embedsværkets arbejdsvilkår.

- Skævvridningen af magten i regioner og kommuner er især et problem for den enkelte embedsmand, fordi forvaltningerne er kommet længere væk fra oppositionspolitikerne, der står for svagt i forhold til toppolitikerne lokalt, siger Roger Buch.

Offentligt ansatte under pres

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen støtter et kodeks for embedsmænd i kommuner og regioner, men påpeger at det ikke i sig selv løser problemet, hvilket flere sager i ministerierne vidner om:

- Det er blevet sværere for den menige medarbejder at gøre tingene ordentligt i masser af kommuner, regioner og staten, fordi det politiske pres for at bøje reglerne lidt er blevet større. Den enkelte ansatte skal kunne sige fra, særligt hvis der foregår noget ulovligt, derfor skal der slås et slag for ytringsfriheden og fagligheden blandt de offentligt ansatte, for den er markant under pres, siger Carmilla Gregersen.

Professor: Ikke embedsværkets skyld

Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet med speciale i regionspolitik, ser til gengæld ikke Carl Holst-sagen som udtryk for, at der er noget galt i embedsværket.

- Det her handler om personlig moral hos den enkelte politiker, siger Kurt Klaudi Klausen, der dog er enig i, at især regionsrådsformænd er meget magtfulde:

- Vi har en forvaltningskultur i Danmark, der normalt fanger sådan noget her, derfor boner vi heller ud på korruptionsbarometre, fordi vi generelt har en lav magtdistance, hvor den enkelte godt tør sige sin mening og gøre opmærksom på, hvis noget er på kant med loven, siger Kurt Klaudi Klausen, der har lavet undersøgelser blandt kommunale og regionale topchefer.

At kommunernes og regionernes størrelse skulle have noget at sige i forhold til den lave magtbalance, tror han ikke på.

- Enkelte politikere kan være tilbøjelige til at lade sig korrumpere, men vi har en stærk embedsmandskultur, der trækker i den anden retning. De dilemmaer, der måtte opstå i forhold til loyalitet og lovlighed, kan embedsmændene som regel godt håndtere.

DJØF savner kodeks

Lars Qvistgaard, der er formand for Djøf Offentlig, mener, der er et stigende behov for at nogle retningslinier for god embedsførsel i regioner og kommune.

- Strukturreformen har skabt langt større enheder og langt mere magtfulde politikere, derfor er der opstået nogle relationer mellem embedsmænd og politikere, som ligner dem i staten, siger Lars Qvistgaard.

Regioner og kommuner har i modsætning til i staten ikke noget kodeks for embedsmænd, og selv om også de kommunale og regionale djøf’ere godt kender reglerne, så handler det også om, at retningslinjerne er kendte og accepterede på ens arbejdsplads, mener Lars Qvistgaard.

- Flere af de sager, vi ser nu, hvor embedsmænd føler sig pressede af politikere, viser, at det er nødvendigt også at få et kodeks for de kommunale og regionale områder, siger Lars Qvistgaard, der også blandt sine medlemmer sporer et behov for klarere regler for samarbejdet mellem embedsmænd og politikere i regioner og kommuner.