I det fynske folks tjeneste

Carl Holst regionsformand

[b]Region Syddanmark:[/b] Med støtte fra Socialdemokratiet sætter Venstremanden Carl Holst sig i formandsstolen for Region Syddanmark. Den fynske socialdemokrat bliver formand for sundhedsudvalget.

Carl Holst skal lede de 1,2 millioner syddanskere.

Socialdemokraterne og Venstre fik hver 14 mandater ved valget og de to partier delte magten mellem sig, så Carl Holst, løb med titel som kommende regionsformand, mens den fynske socialdemokrat Poul-Erik Svendsen besætter posten som 1. næstformand og formand for et midlertidigt særligt sundhedsudvalg.

Maksimal indflydelse til S

Der var ellers borgerligt flertal i regionen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, men konstitueringsforhandlingerne resulterede altså i, at Poul Erik Svendsen gik sammen med Venstre. På den måde opnåede Svendsen og socialdemokraterne størst mulig indflydelse i regionen.

- Jeg fik et godt valg, men måtte erkende, at der var borgerligt flertal. Så jeg gik efter maksimal indflydelse, og det synes jeg, at jeg har sikret mig. Der vil ikke blive taget beslutninger i regionen uden om Socialdemokraterne, siger Poul Erik Svendsen til TV 2/FYN.

Mandatfordelingen

Socialdemokraterne: 14
Venstre: 14
Det konservative Folkeparti: 5
Dansk Folkeparti: 3
SF: 2
Det radikale Venstre: 1
Lokallisten Region Syddanmark: 1
Enhedslisten: 1
CD: 0
Fremskridtspartiet: 0
Frit Danmark: 0
Galebevægelsen: 0
Grønne Demokrater: 0
Kristendemokraterne: 0
Solidarisk Demokrati: 0
Visionspartiet: 0