Caroline Fleming: Jeg er madnarkoman

Caroline Flemings begejstring for mad er udmundet i en kogebog for alle. Baronessen fra Valdemar Slot på Tåsinge fortæller, at hun er madnarkoman.

Hun er forfatter af opskriftsbogen "Baronessen går i køkkenet".
- Det har jeg drømt om siden slutningen af mine teenageår og i starten af tyverne, hvor jeg var lige så glad for at lave mad, som jeg er nu, siger hun til magasinet "Q".

Det var tv-programmet "Baronessen flytter ind," som gjorde, at bogen endelig blev til, fordi der kom en masse seerforespørgelser på de opskrifter, som Caroline brugte på tv.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er fuldstændig madnarkoman. Jeg elsker mad. Jeg er typen, der går på restaurant og smager noget og synes, det er vidunderligt, og så går jeg hjem og laver det igen og igen, indtil det er perfekt, siger hun.

Oversigt

    Oversigt