Caroline går ikke i skole - politiet vil ikke efterforske sagen

11-årige Caroline har ikke været i skole i et helt år. Forældre og kommuner strides om hvorfor. Nu afviser Fyns Politi at efterforske sagen.

Der bliver ikke nogen efterforskning i sagen om 11-årige Caroline, der lider af autismeformen GUA, OCD, angst og selvskadende adfærd, og det seneste år ikke har været i skole.

Fyns Politi skriver i et brev til pigens forældre, at politiet ikke mener, at der er en rimelig formodning om, at forvaltningen har begået noget strafbart i sagen.

quote Jeg anser det ikke for muligt at kunne sandsynliggøre, at en eventuel tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler er sket med forsæt til at udvise forsømmelighed 

Fyns Politi

Et fejlslagent skoletilbud medførte, at Carolines tilstand blev forværret i en sådan grad, at forældrene har følt sig tvunget til at holde hende hjemme.

En beslutning, som fik kommunen til at stille spørgsmålstegn ved parrets forældreevne ved at skrive en underretning, som i yderste konsekvens kan føre til tvangsfjernelse af barnet.

De to ting førte i sommer til, at Carolines forældre meldte navngivne medarbejdere i Odense Kommune til politiet, som altså nu afviser at arbejde videre med sagen.

Fyns politi afviser at indlede efterforskning mod Odense Kommune i sag om svært autistisk pige.
Fyns politi afviser at indlede efterforskning mod Odense Kommune i sag om svært autistisk pige.

Politiets anklager begrunder blandt andet afvisningen sådan her:

Det er min vurdering, at de personer, der er anmeldt, ikke har haft nogen individuel personlig interesse i sagens sagsbehandling eller afgørelse, hvorfor jeg på denne baggrund ikke anser det for muligt at kunne sandsynliggøre, at en eventuel tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler er sket med forsæt til at udvise forsømmelighed eller skødesløshed.

Følte sig truet af kommunen

Amalie Nielsen har tidligere fortalt familiens historie her på TV 2/Fyn. Hendes svært autistiske datter, Caroline, har ikke været i skole i et helt år.

Du kan læse hele historien om Amalie Nielsen og Brian Osbahrs datter i artiklen herunder.

 

Oversigt

    Oversigt