I det fynske folks tjeneste

Carolines Bendtner i byen med nye babes

Forholdet mellem Caroline Fleming fra Valdemar Slot på Tåsinge og fodboldstjernen Nicklas Bendtner synes nu for alvor at være slut. Bendtner er to gange blevet set i byen med en ny pige.

Det skriver BT.dk.

Ifølge websitet kom Bendtner og radioværten og Robinson-baben Ditte Haupel ud af en 7-Eleven-forretning i Pilestræde i København og satte sig ind i Bendtners sorte engelske sportsvogn og kørte væk.

Det er ikke første gang i denne uge, at Bendtner er set sammen med en smuk pige. Natten til torsdag var han i byen i London med sine klubkammerater fra Arsenal. Ud på de små timer blev Bendtner set forlade stedet sammen med glamourmodellen Tess O'Reilly.

I december blev Nicklas Bendtner far til en dreng sammen med Caroline Fleming. Der har længe gået rygter om, at Bendtner og Fleming er gået fra hinanden. Men det har ingen af parterne ville bekræfte.