I det fynske folks tjeneste

Carsten Hansen svigtet i sag om akutsygehus

By- og boligminister Carsten Hansen, (S), vidste ikke, at sundhedsminister Astrid Krag havde sendt et brev om akutfunktionen i Svendborg til Region Syddanmark.

By- og boligminister Carsten Hansen, (S), vidste ikke, at sundhedsminister Astrid Krag havde sendt et brev om akutfunktionen i Svendborg til Region Syddanmark.

Brevet trak reelt grunden væk under Carsten Hansen og hans valgløfte om at bevare akutfunktionen.

Brevet var blevet sanktioneret i Statsministeriet bekræfter flere kilder over for Fyens Stiftstidende.

Var totalt isoleret

I løbet af de hektiske dage i sidste uge var der, ifølge Fyens Stiftstidendes kilder, ingen kontakter mellem Helle Thorning-Schmidt og Carsten Hansen.

Han var totalt isoleret og der var ingen hjælp at hente på de indre linjer. Og i dag er forholdet mellem de to iskoldt, siger flere kilder samstemmende.

Fra regeringstoppen var "Svendborg-sagen" klar: Løftebruddet var en tabersag, og man kunne lige så godt tage smækkene med det samme.

Troede på politisk proces

Carsten Hansen opfattede sagen, som om der nu var åbnet for en politisk proces i regionen.

Det var det, han sagde udadtil, men ifølge flere af Fyens Stiftstidendes kilder er det en tolkning, han står ret alene med.

Carsten Hansen har ikke ønsket ikke at kommentere sagen over for avisen.

Ved du noget? Så send os et tip