I det fynske folks tjeneste

Center for Racediskrimination: Ulovligt og diskriminerende, Odense

Odense kommunens ide om at sortere i eleverne er ulovlig. Det mener Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), der betegner det som diskriminerende.

Det er diskriminerende, når Odense vil fordele elever efter etnicitet.

Ser kun på forældrenes oprindelse

Odense Kommune er ude på et alvorligt skråplan, når kommunen i dag registrerer, hvilke elever, der er to-sprogede og alene på den baggrund forhindrer dem i at skifte skole.

- Vi mener, at det er diskriminerende. Det, kommunen gør, er at gå ind og se på forældrenes etnicitet og dermed sige, hvilke børn der må gå i hvilke skoler, siger jurist Line Bøgsted fra DRC, der mener, at det strider mod Folkeskoleloven:

-Man går ikke ind og ser på, om det enkelte barn er god til dansk eller klarer sig godt i skolen. Man har kun fokus på forældrenes etnicitet.

I Albertslund indførte man for et par år siden samme metode. Men den gik ikke ifølge Undervisningsministeriet, og forslaget blev pillet af igen.