I det fynske folks tjeneste

Centrovice får ny direktør

Henrik Borup Jeppesen er ny direktør for Centrovice.

Rådgivnings- og servicevirksomheden for det fynske landbrug, Centrovice, har fået 49-årige Henrik Borup Jeppesen som ny direktør.

Den nye direktør er opvokset og bosat på Fyn og har en bred baggrund inden for rådgivning af landbrug og andre erhvervsvirksomheder. Nu får han ansvaret for den fynske landbrugsrådgivning med 160 medarbejdere.

- Det bliver hans opgave at gennemføre en række forandringer og nyskabelser, særligt inden for kundeområdet, og vi er overbevist om, at Henrik Borup Jeppesen med sin store erfaring er den rigtige til opgaven,udtaler bestyrelsesformand i Centrovice, Niels Rasmussen.

Ved du noget? Så send os et tip