Charmeoffensiv for Svendborg Sygehus

Debatten om en akutfunktion i Svendborg er slut, og nu har sygehuset brug for at vise frem, hvad det kan. Derfor slog Svendborg Sygehus lørdag dørene op for en charmeoffensiv.

Få lagt gibs, sminket sår og mød hospitalsklovnen. Det var blandt de mange tilbud, da Svendborg Sygehus lørdag lod borgerne komme inden for, for at vise hvad sygehuset kan nu og i fremtiden.

- Vi er stolte over for vores sygehus, og selvom vi en gang i fremtiden ikke skal have akutfunktion, så er vi stadig specialister på mange områder. Det vil vi gerne vise frem, siger sygehusdirektør Jane Kragelund.

2411 ouh

Mange hundrede nysgerrige svendborgensere tog imod tilbuddet og tilbragte et par timer på operationsstuerne og ved ambulancerne. Gæsterne kunne blandt andet få indlbik i organkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, urinvejssygdomme og øre-, næse-, halssygdomme.

- Vi vil gerne se, hvordan det ser ud med alle de nye bygninger. De virker dygtige og vi føler os trygge ved vores sygehus, siger Leif Lorentsen, der var blandt gæsterne til Åbent Hus.

Fra 2020-21 bliver akutfunktionen på sygehuset flyttet til det nye OUH i Odense, men det bekymrer ikke alle svendborgensere.

- Der er jo ikke så langt til Odense - i hvert fald ikke her fra Svendborg. Så jeg føler mig tryg ved situationen, siger Leif Laursen.

Oversigt

    Oversigt