Charterfolk på charmetur til Vollsmose

Rejsebranchen er ved at løbe tør for guider, og charterselskaberne har vendt blikket mod unge med indvandrerbaggrund. Star Tour på charmetur til Vollsmose.

Der var engang, hvor unge stod i kø for at få job som rejseguide. Det gør de ikke længere.

Rejsebranchen er for alvor begyndt at mærke konsekvenserne af de små ungdomsårgange og søger nu blandt unge med indvandrerbaggrund.

Star Tour, der er en af landets største rejsearrangører, tager snart på charmeoffensiv til Odense-bydelen Vollsmose for at overbevise unge med indvandrerbaggrund om, at et job som guide er et godt springbræt til resten af arbejdsmarkedet.

- Vi har lavet en aftale med Jobcenter Odense, der betyder, at vi kommer til Vollsmose den 10. maj for at holde informationsmøde for interesserede unge.

Vi ved, at der er stor arbejdsløshed blandt unge med indvandrerbaggrund, og vi står omvendt og skal bruge et sted mellem 60 og 120 unge frem mod næste vinter.

De kommer ikke af sig selv. Derfor gør vi nu en aktiv indsats for at tiltrække nye guider, siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

I dag har små ti procent af Star Tours 200 guider anden etnisk baggrund end dansk.

Oversigt

    Oversigt