I det fynske folks tjeneste

Chauffør risikerer fængsel efter kørsel i nødspor

Manglende tålmodighed kan vise sig at blive dyr for en 30-årig fynsk lastbilchauffør. For første gang tiltaler politiet nu en bilist for at køre i motorvejens nødspor. Strafferammen er op til otte år, og politiet regner med at chaufføren idømmes frihedsstraf.

-

Holdt ambulance tilbage
På grund af tæt tåge og masser af biluheld holdt chaufføren 2. oktober i år i kø ved Langeskov på den fynske motorvej. Men manden ville hurtigt videre og kørte derfor ind i nødsporet. Dermed holdt han en lægeambulance tilbage op mod ét minut.

Andre bilister noterede lastbilens registreringsnummer ned og gav det samme dag videre til politiet. Den utålmodige chauffør sigtes nu efter straffelovens paragraf 252:
\"Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.\"

Uacceptalt adfærd
\"Vi ønsker at sende et klart signal til de mange bilister, der har reageret helt uacceptabelt i forbindelse med de ulykker, der har været på motorvejene i den senere tid,\" siger chefpolitiinspektør hos Odense Politi, John Jacobsen.

Kør ordentligt
\"Vores umiddelbare mål er at få manden idømt frihedsstraf - men det overordnede mål er naturligvis at få folk til at køre ordentligt,\" siger John Jacobsen.