Chauffører føler sig krænkede af busreklamer

DF-kampagne støder buschauffører med anden etnisk baggrund end dansk. Chaufførerne ønsker modkampagne, og busselskaberne er ikke afvisende.

"En stram udlændingepolitik" står der på siden af busserne rundt om i hele landet som en del af en reklamekampagne for Dansk Folkeparti.

Inde i busserne sidder chaufførerne, en stor del af dem med anden etnisk baggrund end dansk. For mange et budskab, de har meget svært ved at forene sig med.

- De føler sig voldsomt krænkede med reklamer, der dybest set siger, at de er uønskede. Hvis ikke det var for de nydanskere, der kører busserne, ville arbejdet ikke blive udført, siger Kirsten Normann Andersen, der repræsenterer buschaufførerne i Århus igennem fagforeningen FOA.

Hun har modtaget mange henvendelser om reklamerne fra chauffører. Det samme har Bent Møller Jensen, der er repræsenterer mange af de københavnske chauffører.

Hos busselskabernes arbejdsgiverforening, AKT, vil man nu se på, om der er noget man kan gøre.

Oversigt

    Oversigt