I det fynske folks tjeneste

Chef vender tilbage til Odense

Den kommende administrerende direktør i By- og Kulturforvaltning i Odense bliver Anne Velling.

Anne Velling kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i Slagelse Kommune.

- Jeg kan ærligt og oprigtigt sige, at det her er et drømmejob for mig. Odense er i en rivende udvikling, og den igangværende transformation til en moderne storby giver genlyd i hele Danmark. Jeg føler det som et stort privilegium, at jeg nu får mulighed for at indtage en aktiv rolle i denne proces, siger Anne Velling.

Anne Velling blev første gang ansat i Odense Kommune i 2006, hvor hun senest var chef for Bystrategisk Stab.

Ved du noget? Så send os et tip