I det fynske folks tjeneste

Chefen tvinger dem til motion - nu er de Danmarks sundeste

I Odense tvinger en direktør sine medarbejdere til at træne to gange om ugen. Nu har virksomheden fået Initiativprisen 2017 - Danmarks sundeste arbejdsplads.

00:46

Video: Michael Thy

It-virksomheden Chili Security i Odense har siden januar tvunget sine 16 ansatte til at dyrke motion to gange om ugen i arbejdstiden.

Virksomhedens it-folk sidder som regel ned det meste af arbejdsdagen, og målet er sundere medarbejdere og et fald i antallet af sygedage inden for et år.  

Tirsdag blev de så overrasket med trofæ og Initiativprisen 2017 - som Danmarks sundeste virksomhed. Medarbejderne blev hentet ind i et rum, hvor de fik en lille pep-talk og en lille øvelse, hvor de skulle hylde dem selv med hævede arme 

Medarbejderne får naturligvis løn, mens de dyrker motion på arbejdspladsen.

Se video fra en motionstime i Chili Security, da TV 2/FYN var på besøg tilbage i marts.

00:30 Luk video

- Arbejdspladser, der investerer i sundhed i arbejdstiden, har produktive og glade medarbejdere. Chili Security er det bedste eksempel på dette, fortæller Anne Seiersen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, som er en af de fire partnere, der står bag prisen.

- Vi håber, at andre kan blive inspireret af denne virksomhed, og at hver arbejdsplads vil finde på deres egne måder at prioritere fysisk som mental sundhed på. Danmarksvinderen er et godt, inspirerende bud på, hvad et sundhedsinitiativ kan være og dermed også et bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens arbejdsstyrke holder sig sund og rask, så arbejdspladserne fortsat kan være konkurrence- og bæredygtige, siger Anne Seiersen.