Chefredaktør forlader Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidendes chefredaktør gennem de seneste fem år, Hans Dam, meddelte mandag kl. 14, at han med øjeblikkelig virkning træder tilbage som chefredaktør for det fynske bladhus.

Hans Dam går af på grund af alvorlig sygdom

Fyens Stiftstidendes chefredaktør gennem de seneste fem år, Hans Dam, meddelte mandag kl. 14, at han med øjeblikkelig virkning træder tilbage som chefredaktør for det fynske bladhus.

Den 56-årige Hans Dam begrunder sin afgang med alvorlig sygdom. På et møde for avisens medarbejdere fortalte Hans Dam, at han lider af en knoglemarvsygdom, og at han derfor har besluttet at træde tilbage som chefredaktør.

I fredags gav den journalistiske medarbejderforening på Fyens Stiftstidende Hans Dam et mistillidsvotum, og opfordrede ham til at gå af. Medarbejderne har mistet tilliden til Hans Dam, efter at avisen i sidste uge offentliggjorde et årsregnskab med et underskud på 36,5 mio. kr.

Ifølge Hans Dam hænger hans afgang ikke direkte sammen med medarbejdernes mistillidserklæring, men det har været den prik over i?et, der gør, at han vælger at gå af nu.

Bestyrelsen har udnævnt den hidtidige
koncernøkonomidirektør Poul Erik Andersen til ny direktør for avisen, mens Egon Tøttrup bliver ny ansvarshavende chefredaktør for Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt