Chimpansen Beatrix opereret

Odense ZOOs chimpanse, Beatrix, blev fredag opereret for diskusprolaps og en indsnævret rygmarvskanal. Håbet er at kurere hende for problemer med det ene ben.

2102 chimpanse

Operationen blev foretaget i Odense ZOO af to læger og tre sygeplejersker fra OUH, som gjorde det frivilligt i deres fritid, skriver Odense ZOO på Facebook.

Operationen forløb planmæssigt og om 14 dage skal det vise sig, om Beatrix igen bliver mobil og får en ordentlig livskvalitet, ellers er man nødt til at aflive hende.

Operationen kommer efter, at Beatrix for to uger siden blev scannet på OUH - også af frivilligt personale.

Scanningen viste, at Beatrix? problemer med et ben formentlig skyldes en diskusprolabs og en forsnævring af rygmarvskanalen, som trykkede på nogle nervetråde.

Den 32-årige chimpanse har i nogen tid døjet med det ene ben.

Chimpanser er truede i naturen, fordi deres levesteder forsvinder og på grund af krybskytteri.

Derfor vil Odense ZOO gøre meget for at bevare Beatrix i live.

Chimpanse operation Odense Zoo
Chimpanse operation Odense Zoo

Oversigt

    Oversigt