Chok i Ringe efter OBs køb af festival

Foreninger, kommune og borgere i Ringe er nærmest gået i chok efter torsdagens meddelelse om, at fodboldklubben OB har købt Midtfynsfestivalen. Byen frygter nu at miste millionindtægter fra festivalen.

-

Foreninger, kommune og borgere i Ringe er nærmest gået i chok efter torsdagens meddelelse om, at fodboldklubben OB har købt Midtfynsfestivalen. Byen frygter nu at miste millionindtægter fra festivalen.


I 26 år har Ringe nydt godt af, at én af landets absolut største musikfestivaler blev afholdt i den midtfynske by. Omkring 30 lokale foreninger har tjent gode penge på at hjælpe før, under og efter Midtfynsfestivalen på Goe Bakke i Ringe.


Men efter at det torsdag kom frem, at Odenseklubben OB har købt festivalen af Nina Færgemann frygter mange i byen, at de glade festivaltider nu er forbi.


Frygt og chok 
\"Jeg er mildest talt chokeret og meget overrasket. Jeg frygter, at vi ikke længere kan bruges som hjælpere på festivalen. Eller værre endnu, at festivalen rykker til Odense, \" siger Bjarne Knudsen fra håndboldklubben HE-RY 67, der har hjulpet på festivalpladsen i årtier.


Også blandt de handlende kom ejerskiftet som en bombe.


\"Det er chokerende og beklageligt. Nu troede vi lige at alle flytteplaner var lagt på hylden, men med OBs overtagelse, er der skabt usikkerhed om festivalens fremtid, \" siger Henrik Dalgaard, der er Ringe Handelsstandsforening.


Frygter flytning
De handlende i Ringe har de seneste år tjent omkring 4-5 mio. kr på festivalen.   


I kommunen blev OBs overtagelse også modtaget med skepsis


\"Jeg går da ud fra, at OB er interesseret i at tjene penge. Og publikum har jo allerede givet udtryk for, at festivalen bør blive i Ringe,\" siger Bo Andersen, der nu venter på at OB skal præsentere deres planer.

Oversigt

    Oversigt