I det fynske folks tjeneste

Chokerede vidner hjalp ved flystyrt

1 af 2

Flere mennesker fra Munkebo overværede flystyrtet på nærmeste hold. Mange forsøgte at hjælpe, da flyet lå i vandet.

Før styrtet fløj den lille tyske sportsfly ind over Munkebo og Kertemindevej.

- Jeg kom kørende hjem fra Kerteminde, da jeg så et lille fly komme ind fra højre. Det fløj utrolig lavt over Kertemindevej, og det var tydeligt, at der var problemer, fortæller Anita Dyrendal Mønster fra Kerteminde.

Flere bilister og cyklister holdt ind for at se, hvad der skete.

- Pludselig fløj flyet sidelæns og vingen ramte vandet. Herefter styrtede det. Det var forfærdeligt, og jeg var i chok, og kunne bare stå i en time og se, mens redningsmandskabet arbejdede på ulykkesstedet, fortæller Anita Dyrendal Mønster.

De første der forsøgte at komme til undsætning var lokale, men hjælpen var forgæves, da det tyske ægtepar blev dræbt på stedet.

- Flere personer i området var hurtigt fremme på stedet, og de ydede en flot utroligt indsats i en meget vanskelig situation, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Ved du noget? Så send os et tip