I det fynske folks tjeneste

Christian Bendtsen får ny advokat

Erhvervsminister Bendt Bendtsens søn, Christian Bendtsen skiftede fredag advokat - altså kun en uge før hans sag skal starte i retten fredag.

-

Erhvervsminister Bendt Bendtsens søn, Christian Bendtsen skiftede fredag advokat - altså kun en uge før hans sag skal starte i retten fredag.

Men anklager i sagen, politiassessor Jacob Beyer fra Odense Politi, siger til TV2/Fyn, at han ikke har hørt andet end at sagen stadig kan starte på fredag.
Han regner med, at den kan gennemføres som en tilståelsessag som planlagt.

Sagen kører som planlagt
\"Christian Bendtsens nye advokat har fået en skrivelse, hvor jeg har redegjort for, hvordan jeg agter at føre sagen. Hvis han har indsigelser må vi tage stilling til, hvad vi så gør efter fredag\", siger Jacob Beyer.

Christians Bendtsens nye advokat, Jakob Lund Poulsen fra det københavnske advokat-firma Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere har holdt et langt møde med sin klient og vil holde flere møder i løbet af ugen.

Tager stilling torsdag
\"Men det er for tidligt at sige, om der sker noget nyt i måden, sagen skal køres på. Jeg vil tage stilling til det senest torsdag\", siger Jakob Lund Poulsen.

Odense-advokaten Georg Steensboe, der havde sagen indtil i fredags, ønsker ikke at kommentere, hvorfor han er blevet skiftet ud så kort tid før sagen skal for retten.

Men den nye advokat Jakob Lund Poulsen understreger, at det ikke er unormalt, at en tiltalt skifter advokat midt i et forløb, når vedkommende har været varetægtsfængslet længe.

Stort parti amfetamin
Den 22-årige mekanikerlærling, Christian Bendtsen blev i juni anholdt for at opbevare et større parti amfetamin i sin lejlighed.

Politiet har endnu ikke ønsket at oplyse, hvor mange kilo amfetamin, der var tale om, men kun at det var minimum 50 gram - altså et parti, der ikke var til eget forbrug.

Ved du noget? Så send os et tip