I det fynske folks tjeneste

Christopher fortsat savnet

Fyns Politi fortsætter eftersøgningen af 20-årige Christopher Vogel fra Bagenkop.

20-årige Christopher Vogel er fortsat savnet. Har du set ham, skal du ringe til politiet på 114.

Den 20-årige langelænder er stadig ikke fundet, men politiet fortsætter eftersøgningen.

- Vi har ledt efter manden med både hunde og helikoptere hele torsdag aften, og vi fortsætter fredag, siger vagtchef Mie Brøchner, Fyns Politi.

Manden er sidst set onsdag aften, og han beskrives som dansk af udseende, ca. 180 cm høj, slank (ca. 65 kg), kort blond hår, blå øjne.

Politiet ved ikke, hvordan manden gik klædt, da han forlod sit hjem.

- Han er sidst set onsdag, og forældrene ved ikke, hvordan han var klædt, da han forlod hjemmet, siger vagtchefen.

Har du set Christopher Vogel, skal du kontakte politiet på 114.